hotterne.dk - FUT - Vedtægter Site Map

Vedtægter for FUT-
Forening for Ungdomsharmoniorkestre i Tårnby

(som pdf-fil)

Navn og formål

§ 1. Foreningens navn er "Forening for Ungdomsharmoniorkestre i Tårnby" ("FUT") og har hjemsted i Tårnby kommune.

    § 2. Foreningens formål er:

    • at arbejde for at udbrede kendskabet til harmoniorkestre i Tårnby kommune.
    • at virke som forening for "Harmoniorkester Tårnby" ("HOT") og elevorkesteret "Aspiranterne".
    • at planlægge, arrangere og skaffe økonomisk grundlag for musiklejre, workshops og specialarrangementer, der har til formål at forbedre den musikalske standard og støtte det sociale samvær.

    Foreningens medlemmer

    § 3. Alle der kan stå ved foreningens formålsparagraf, kan optages som medlem af foreningen. Medlemskontingent fastsættes af generalforsamlingen.

    § 4. Medlemmer og bestyrelse hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.

    Generalforsamlingen

    § 5. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet.

    § 5.2 Det er alene generalforsamlingen, der kan træffe beslutning om vedtægtsændringer eller opløsning af foreningen.

    § 6. Hvert år afholdes inden udgangen af november måned ordinær generalforsamling.

    § 6.2 Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel ved mail.

    § 6.3 Indkaldelse skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden.

    Dagsordnen skal som minimum indeholde følgende punkter:

    1. Valg af dirigent og referent.
    2. Godkendelse af dagsorden.
    3. Aflæggelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år.
    4. Endelig godkendelse af årsregnskab.
    5. Fastsættelse af næste års kontingent samt godkendelse af budget.
    6. Indkomne forslag.
    7. Valg af medlemmer til bestyrelsen og evt. suppleanter.
    8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
    9. Eventuelt.

    § 6.4 Hvert medlem har 1 stemme ved generalforsamlingen. Der kan stemmes ved fuldmagt. Ingen kan dog stemme med mere end 2 fuldmagter. Fuldmagten skal afleveres til Bestyrelsen inden generalforsamlingens start.

    § 6.5 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal angives overfor bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen.

    § 6.6 Stemmeret på generalforsamlingen har medlemmer af foreningen. Medlemmer i kontingentrestance har ikke stemmeret.

    § 6.7 Beslutninger træffes af de tilstedeværende stemmeberettigede ved almindeligt stemmeflertal.

    § 6.8 Forslag om ændring af vedtægterne eller opløsning af foreningen kan kun vedtages, såfremt mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for forslaget. Er der flertal forslaget, men udgør flertallet ikke mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der skal afholdes inden 4 uger efter den første generalforsamling, med almindeligt stemmeflerhed.

    § 7. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning til det, eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt anmoder om, at få et angivet emne behandlet. Indkaldelse sker efter de samme regler som for den ordinære generalforsamling.

    Bestyrelsen

    § 8. Bestyrelsen består af 6 personer der vælges for 2 år ad gangen. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år. Næstformand og kasserer samt et bestyrelsesmedlem vælges i ulige år. Der kan hvert år vælges indtil 2 suppleanter, der kan deltage i bestyrelsesmøder uden stemmeret.

    § 8.2 Valgbar til bestyrelsen er kun foreningens medlemmer. Medlemmerne af bestyrelsen skal være myndige.

    § 8.3 Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, en næstformand, en kasserer og indtil 4 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen leder foreningens virksomhed mellem generalforsamlingerne og fastsætter selv sin forretningsorden.

    § 9. Der afholdes bestyrelsesmøder efter behov - dog min. 2 gange om året.

    Formanden indkalder til bestyrelsesmøde med angivelse af dagsorden med mindst 8 dages varsel.

    § 9.2 Bestyrelsen kan efter behov indbyde repræsentanter fra Tårnby kommune, Tårnby Musikskole, en eller flere orkesterledere og repræsentanter for orkestermedlemmerne Til at deltage i bestyrelsesmøderne. De pågældende har dog ingen stemmeret på møderne.

    § 9.3 To medlemmer af bestyrelsen kan begære afholdt ekstraordinær bestyrelsesmøde. Begæringen skal være skriftlig og være vedlagt forslag til dagsorden. Formanden indkalder bestyrelsen snarest muligt efter begæringen.

    § 10. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 1/2 af bestyrelsens medlemmer er til stede.

    §10.2 Beslutning træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer med simpel stemmeflertal. Står stemmerne lige er formandens, og i dennes fravær næstformandens, stemme udslagsgivende.

    Økonomi, budget og regnskab

    §11. Foreningens regnskabsår er 1. september - 31. august. Regnskabsåret 2009-2010 går fra 1. juli 2009 til 31. august 2010.

    §11.2 Foreningens virksomhed gennemføres ved medlemsbetaling, koncerter, fonde, puljer m.m.

    §11.3 Foreningen tegnes af formanden og næstformanden.

    §11.4 Foreningsregnskabet revideres af en revisor, der vælges på generalforsamlingen.

    §11.5 Det vedtagne og reviderede regnskab underskrives af formanden, kassereren samt af revisoren.

    Opløsning

    § 12. I tilfælde af foreningens opløsning overdrages eventuelle midler til børne- eller ungdomskulturelle formål efter den sidste generalforsamlings anvisninger.

    Vedtægterne er vedtaget på den ordinære generalforsamling d. 30 november 2010.

    Sidst opdateret 1 november, 2010 af Karen Borchersen